Intet mindre end fire klubber har blikket rettet stift mod FC Barcelona, hvor de holder øje med den unge Ansu Fati.
Det er intet nyt, at FC Barcelona kan blive tvunget til at sælge ud af sin trup til sommer, da deres økonomi hænger i laser.
Det har ført til, at der er flere af deres spillere, der er blevet rygtet væk – og at en række af de største klubber i verden har rettet blikket mod den spanske klub.
En af de spillere, der i lang tid har været nævnt som en potentiel kandidat til at blive solgt, for at bringe balance i regnskabet, er den unge Ansu Fati.
Ifølge SPORT er der stor interesse for den blot 20-årige kantspiller, men det er især klubber i Premier League, der har et godt øje til ham.
Den spanske avis skriver, at han for tiden er på radaren i både Manchester United, Chelsea, Newcastle og Arsenal, som alle fire holder øje med hans situation.