Det ser ikke ud til, at Manchester United er færdige med deres aktivitet på denne sommers transfermarked. Derimod tyder det fortsat på, at de udlejer Amad Diallo, inden sommerens transfervindue lukker i.
LÆS OGSÅ: Uhre reagerer på nederlag: ‘Vi skal fortsætte’
Angiveligt skulle der være stor efterspørgsel efter den kun 19-årige Amad Diallo. Hvis De Røde Djævle beslutter sig for at udleje ham, får de derfor næppe svært ved at gøre det.
Ifølge den anerkendte journalist Fabrizio Romano er der stor efterspørgsel efter Diallo. Han påpeger også, at der endda er efterspørgsel fra klubber i Premier League.
I et opslag på Twitter skriver Fabrizio Romano, at det forventes, at den unge spiller bliver udlejet denne sommer, men De Røde Djævle har dog endnu ikke truffet en beslutning om, hvor de ønsker at sende ham her.
Desuden skriver han, at både Crystal Palace og FC Basel har taget kontakt til Manchester United for at forhøre sig om en mulig lejeaftale i den kommende sæson. Derfor tyder det på, at det kun bliver et enkelt år, han sendes på leje.
Han tilføjer også, at der er flere Bundesliga- og Premier League-klubber, der har et godt øje til det 19-årige talent. Derfor tyder det på, at han har bejlere nok, hvis han skal afsted på et lejeophold i den kommende sæson.
LÆS OGSÅ: Klamt: Snotklud fra Messi-pressemøde til salg for vanvittigt beløb
På trods af, at der er flere klubber, der har taget kontakt til Manchester United med henblik på at leje Amad Diallo, er der endnu ikke truffet en beslutning omkring dette, skriver Romano også i sit opslag på Twitter.