Han er ikke i tvivl om, hvem af de to verdensstjerner, der som forsvarsspiller er sværest at stå overfor.
Thiago Silva bliver af mange betragtet som værende en af de bedste midterforsvarere i moderne tid.
LÆS OGSÅ: Barcelona tilbyder spiller til tidligere klub for en tredjedel af egen købspris
Den i dag 37-årige brasilianer har spillet fodbold på topplan i mange år, og har haft roller i flere af de største klubber i verden. For tiden tørner han ud i det centrale forsvar for Chelsea.
I og med, at han har spillet i flere af de største klubber i Europa, har han naturligvis også stået ansigt til ansigt med en række af de største offensive profiler i verden.
Derfor er han også en af de forsvarsspillere, der har haft æren af at stå overfor både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Og nu giver han svar på, hvem af de to han synes, der er den sværeste at forsvare mod.
Det gjorde han klart forud for Chelseas møde med Manchester United, og dermed også Cristiano Ronaldo, søndag aften.
Ifølge den brasilianske forsvarsspiller er der ingen tvivl om, hvem af de to, der er den mest vanskelige spiller at dække op. Han peger nemlig på den argentinske stjerne, som værende ham, der er sværest at håndtere.
“Den lille forskel er, at Messi med bolden en-mod-en eller to-mod-to er meget svær at stoppe. Med Ronaldo, jeg siger ikke det er nemt, men én spiller kan dække op og den anden kan holde øje – det giver sikkerhed i forsvaret,” sagde Thiago Silva til ESPN.
“Både Messi og Ronaldo er dog spillere, der kan fantastiske ting. Jeg tror dog, at det er hårdere at forsvare mod Messi end mod Ronaldo,” lød det også fra den 37-årige forsvarsveteran.
Søndag aften var Thiago Silva og Chelsea i aktion, da de tog imod Cristiano Ronaldo og resten af Manchester United-mandskabet på Stamford Bridge i London.
LÆS OGSÅ: Ikke kun Sterling: Barca-boss forhandler også med Manchester United-spiller
Kampen endte 1-1 efter mål scoret af Jaden Sancho og Jorginho. Derfor kunne De Røde Djævle tage et enkelt point med hjem til Manchester.