Ifølge den spanske avis Sport kan det meget vel blive en dramatisk dag i Barca i dag. Der er nemlig forlydender om, at både præsident Bartomeu og den øvrige bestyrelser overvejer at gå af.
LÆS OGSÅ: Barcelona-midt forventes ude mod Juventus
Angiveligt skulle dette være kommet på tale, da bestyrelsen er af den opfattelse, at det er uforsvarligt at afholde en mistillidsafstemning mod Bartomeu.
Indtil videre har næsten 20.000 medlemmer skrevet under på denne mistillidsafstemning, hvorfor den ikke længere kan undgås. Det har medført, at Bartomeu meget vel kan beslutte at kaste håndklædet i ringen senere i dag.
Ifølge vedtægterne er det et krav, at mistillidsafstemningen afholdes senest den 2. november. Bartomeu har dog ønsket, at den bliver udskudt til midt i november som følge af den alvorlige coronasituation i Catalonien.
Hans ønske er dog blevet afvist af de catalanske myndigheder. De deler nemlig ikke samme opfattelse som Bartomeu. Derimod mener de, at det sagtens kan forsvares, at afstemningen bliver afholdt i næste uge.
Præsident Bartomeu har dog bedt myndighederne om at overveje sagen igen, da de catalanske myndigheder har anbefalet, at folk bliver hjemme som følge af coronasmitten.
På den anden side giver de dog også tilladelse til, at mere end 10.000 medlemmer kan gå ud for at stemme. Bartomeu er af den opfattelse, at denne beslutning ikke hænger sammen.
I og med, at Bartomeu er havnet i en relativt fastlåst situation, er han begyndt at overveje at gå af i dag, hvilket vil medføre, at der ingen grund er til afholdelsen af mistillidsafstemningen om en uge.
LÆS OGSÅ: Koeman risikerer straf efter El Clasico
Om han beslutter at gå af, får vi dog først svar på senere i dag, da der i eftermiddag skal afholdes et bestyrelsesmøde, hvor netop dette diskuteres.