Manchester United skuffede fælt, da man smed point ude mod West Bromwich, hvilket dog – til dels – skyldtes noget svagt forsvarsspil ved føringsmålet.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær åbner op omkring Paul Pogbas fremtid i Manchester United

Det endte nemlig med at blive Victor Lindelöf, der blev skurken for De Røde Djævle, og det har medført, at han er blevet mødt af stor kritik. Harry Maguire, som selv spillede en fornuftig kamp mod West Brom, er dog kommet ham til undsætning da han mener, at kritikken ikke er berettiget.

Gary Neville fortæller dog nu, at så bunder problemet blandt andet hos Maguire selv. Det fortæller han i hvert fald i en noget så bemærkelsesværdig udtalelse til Sky Sport.

“Lindelöfs problem er Maguire, og Maguires problem er Lindelöf. Jeg tror, at hvis du ville sætte Lindelöf ved siden af Virgil van Dijk, ville han være fantastisk. Han forstår spillet, han læser situationerne, havde en 25-årig Rio Ferdinand været der i dag, ville Lindelöf gøre det bedre.”

Han mener, at problemet med Manchester Uniteds forsvar handler om, at Maguire og Lindelöf er den samme type, hvorfor det er et makkerskab, der ikke fungerer.

“Jeg synes faktisk, at Lindelöf er en rigtig god spiller, og hvis Liverpool stadig leder efter en stopper, så mener jeg, at han ville være et rigtig godt match. Jeg tror bare ikke, han kommer til at gøre det godt med Maguire, da de begge foretrækker at bakke dybt.”

LÆS OGSÅ: United-stjerne afviser rygter: Er fortsat glad i klubben

Victor Lindelöf har i denne sæson spillet 27 kampe for Manchester United.

author avatar
Mathias Busekist