Den tidligere Barcelona-wing mener ikke, at Messi er den bedste.

Gerard Deulofeu er ikke bleg for at erkende, at han mener, at Lionel Messi er én af de bedste, han nogensinde har set. Han mener dog også, at Ronaldinho forbliver er den bedste spiller i historien.

Deulofeu, der startede hos La Masia-akademiet, var blot en ung knægt, da Ronaldinho gjorde sine ting på Camp Nou. Han endte med at bane vejen til førsteholdet, hvor han spillede med Messi.

Syv Ballon d’Or-trofæer

Ronaldinho og Lionel Messi er blandt de helt store legender. De har syv Ballon d’Or-trofæer mellem dem, hvor seks af dem tilhører Lionel Messi.

Det har dog ikke ændret Deulofeus syn på tingene, og han mener fortsat, at Ronaldinho var mere spændende og et større talent.

Det siger han til Serie As officielle hjemmeside.

“Jeg mener, at Ronaldinho er den bedste spiller i historien. Jeg har mødt ham. Jeg skulle se en kamp på Camp Nou, og han sad ved siden af. Det var en fantastisk oplevelse.”

“Messi er også fantastisk, og jeg kan godt lide ham. Jeg havde fornøjelsen af at spille med ham i seks måneder. Han er en god person og en fortrinlig spiller, hvorfor hele verden kender hans navn.”

Deulofeu søgte nye græsgange

Gerard Deulofeu havde problemer med at slå igennem i Barcelona, hvilket så ham opsøge andre muligheder. Det blev blandt andet Everton, AC Milan og Watford.

Den 26-årige winger er nu tilbage i Italien på en lejeaftale, hvor han tørner ud for Udinese. Han er dog meget glad for muligheden.

Han siger, at Warford har ændret ham. Han er ikke længere den samme spiller, og han glæder sig til, at han bevise sit værd.

“Jeg ønsker at hjælpe holdet ved at leve op til niveauet. Vi må se, hvad der sker, men jeg er fortsat glad. Jeg har arbejdet hårdt i de seneste måneder, for at blive parat.”

author avatar
Mathias Busekist