FC Barcelona har ikke i sinde at opgive deres håb om at hente Robert Lewandowski, og vil derfor afgive et fjerde bud.

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har et stort ønske om at hente Robert Lewandowski denne sommer, da han ses som deres primære transfermål.

LÆS OGSÅ: Inter sætter vildt prismærke på Milan Skriniar

Hidtil har det dog vist sig at være svært for den catalanske klub, da Bayern München ikke har vist sig synderligt velvillige i forhandlingerne.

Den tyske klub har nemlig allerede afvist tre bud fra den catalanske klub. Til trods for dette, har Barcelona dog ikke planer om at opgive kampen.

Ifølge Gerard Romero har de nemlig i sinde at afgive et fjerde bud på den polske angriber, som selv har et stort ønske om at skifte til Barcelona denne sommer.

Det seneste bud fra Barcelona lød på 40 millioner euro plus yderligere 10 millioner euro i bonusser, men det har ikke været tilstrækkeligt for den tyske storklub.

De har angiveligt gjort det klart, at de ikke vil sælge ham for mindre end 50 millioner euro – og det er ikke tilstrækkeligt, at en del af beløbet er i form af bonusser.

LÆS OGSÅ: Manchester United tilbød 4 spillere i Frenkie de Jong-byttehandel

Og netop dette skulle Barcelona nu have planer om at byde. I stedet for at lade 10 millioner euro være bonusser, vil de blot byde 50 millioner euro i en fast sum.

author avatar
Nicolai Busekist