Manchester United endte som bekendt med at lide en hård skæbne, da man efter den sidste kamp mod RB Leipzig i Champions League-gruppespillet, endte med at blive elimineret.

LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil have Agüero, men han må acceptere stor lønnedgang

Det betød, at Manchester United i stedet skulle kaste sig over Europa League, hvor man såmænd har vist fine takter. United skal torsdag aften igen i aktion i Europa League, hvor den står på returopgør mod Granada.

Det er dog et Manchester United-mandskab, der må undvære store profiler som Luke Shaw, Scott McTominay og Harry Maguire. Ole Gunnar Solskjær, Manchester Uniteds cheftræner, har dermed nok at se til, da man skal have fundet en løsning på det defensive fravær.

Det har dog banet vejen for den unge Will Fish.

Han står noteret for at have spillet 24 kampe for Manchester Uniteds U23-mandskab, og det er selvom, at han stadig er berettiget til at spille på U18. Han kommer til at spille sammen med flere af sine holdkammerater fra U23, herunder Shoretire, Elanga, Williams og Galbraith og Amad, som også er med i truppen.

LÆS OGSÅ: Barca-stjernes statistik: Fortjener han mere respekt?

Manchester United hev en sejr hjem i første opgør, da man besejrede Granada med 2-0, og man tænker derfor umiddelbart, at Manchester United kommer ind med selvtillid til aftenens opgør, der bliver sparket i gang klokken 21.00.

author avatar
Mathias Busekist