Barcelona-præsident Joan Laporta har bekræftet, at man er åben for bud på Antoine Griezmann. Det bliver dog næppe nemt at skille sig af med den løntunge angriber. Ikke blot som følge af hans lønkrav, men også som følge af, at han kun ønsker at skifte til Atletico Madrid.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Neymar er nået til enighed
Barcelona og Atletico Madrid har allerede forhandlet om en byttehandel mellem Griezmann og Saul. Her kunne de dog ikke blive enige, hvorfor Barcelona vil forsøge sig med andre muligheder, skriver Sport.
Ifølge Sport har Griezmann meddelt Barceloan om, at han kun er villig til at skifte klub, hvis han kan skifte tilbage til Atletico Madrid. Derfor virker det ikke specielt sandsynligt, at den catalanske klub kan finde en anden klub til den franske stjerne. Heller ikke selvom andre klubber viser interesse.
I denne forbindelse er det uden tvivl den franske angriber, der har de bedste kort på hånden. Han har det nemlig fint i Barcelona, og han har kontrakt frem til 2024. Det vil sige, at han i denne periode kan hæve sin høje løn hver måned.
Desude er Griezmann opmærksom på, at Barcelona er under pres, da de skal have økonomien til at hænge sammen forud for den kommende sæson. Det kan ende med at have indflydelse på, at han kan presse et skifte igennem til Atletico Madrid.
LÆS OGSÅ: Barcelona modtaget flere bud på Barca B-profil
På nuværende tidspunkt er der omtrent en måned til, at transfervinduet lukker, hvorfor der fortsat er god tid til at finde en løsning. Det er dog ikke noget, der ændrer på, at det kan vise sig at blive svært.