Ifølge det spanske medie Marca, har Barcelona fået en trumf på hånden i forhold til deres forhandlingerne om at indføre lønnedskæringer blandt førsteholdstruppen. Det skyldes, at Antoine Griezmann viser sig at støtte beslutningen.

Den spanske storklub står i en skidt finansiel situation. Derfor ønsker de, at hele førsteholdstruppen accepterer en lønnedgang på 30 %. Det er de fleste spillere, herunder Lionel Messi, dog ikke interesseret i.

Nu lyder rapporterne dog på, at Griezmann har tilbudt en potentiel løsning, efter at have talt med præsident Josep Maria Bartomeu. Angiveligt har han indvilliget i at udskyde en del af hans samlede løn til et senere tidspunkt i hans kontraktperiode.

Der er stadig fire år tilbage af hans kontrakt. Desuden er han en af klubbens største profiler, efter at have tilsluttet sig klubben i en handel på 120 mio. euro sidste sommer. Derfor vil det betyde meget for klubben at få hans støtte til det finansielle forslag om lønnedskæringer.

Sikret en fremtid i klubben

Det bør dog tilføjes, at Marca også beretter om, at dette ses som et skridt, der skal sikre hans fremtid i klubben, selvom han ikke just har imponeret, siden hans ankomst i Barcelona.

De beretter også om, at hverken Miralem Pjanic, Sergino Dest eller Pedri er involveret i problematikken vedr. lønnedskæringerne. De har nemlig for nylig underskrevet kontrakter, hvor der allerede er taget højde for dette.

Det hele kan dog vise sig at ende ud til klubbens fordel, da de i går offentliggjorde, at de også har skrevet nye kontrakter med både Gerard Pique, Marc-Andre Ter Stegen, Clement Lenglet og Frenkie de Jong.

Derfor er der også en god chance for, at deres nye kontrakter inkluderer en aftale om midlertidige lønjusteringer.

Viser det sig, at både Griezman samt de fire førnævnte spilere har indvilliget i kravene fra klubben om midlertidige lønjusteringer, kan det muligvis udløse en lavine, der også får andre spillere til at acceptere klubbens krav.

author avatar
Nicolai Busekist