I kølvandet på Carabao Cup-finalen, har Manchester City-manager Pep Guardiola givet en opdatering på den unge Eric Garcia. Det skriver mediet CaughtOffside.

LÆS OGSÅ: Medie: Zenit viser interesse for Barcelona-forsvarer

Garcia, hvis kontrakt med Manchester City udløber til sommer, synes at være blevet udeladt fra truppen, da han til sommer forventes at skifte England ud med Spanien. Det forventes nemlig, at han vil vende retur til Barcelona.

Det velfungerende samarbejde mellem Ruben Dias og John Stones i bagerste kæde har heller ikke just gavnet hans sag. Det samme gør sig gældende for Nathan Akes ankomst samt Aymeric Laportes tilstedeværelse. Manchester City er nemlig ganske velpolstrede på dette område af banen.

På trods af, at det ser ud til, at den spanske forsvarer er kommet i overskud i den engelske klub, er det ikke ensbetydende med, at Pep Guardiola ikke er stor fan og beundrer af La Masia-produktet.

Faktisk afslørede Pep Guardiola efter søndagens Carabao Cup-finale, at han ville ønske, at han havde et hold af Eric Garcia’er. Desværre ser det ud til, at han end ikke kommer til at have én Eric Garcia efter sommer, hvor han forventes at vende tilbage til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman kritiserer UEFA: De vil bare tjene penge

Måske vil de træner og spiller blive genforenet en dag, for det tyder i hvert fald på, at Pep Guardiola er en stor beundrer af den talentfulde forsvarer.

author avatar
Nicolai Busekist