FC Barcelona er konstant i mediernes søgelys, og der er udelukkende kommet et større fokus på klubben, efter man hørte, at Lionel Messi ønskede at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Brasiliansk legende til Barca: Det var en fejl ikke at sælge ham

Der er dog også kommet meget fokus på Barcelonas transfer-rygter, og én spiller har stjålet mange overskrifter. Det er Eric García, som man er sikker på, at man henter til klubben.

Ronald Koeman har længe haft ham i toppen af sin ønskeliste, og det var da også gensidigt. García valgte således at afvise at forlænge med Manchester-klubben, da han ønsker at vende hjem til Barcelona.

Han har sågar tilbudt at spille uden løn, hvis han kan komme til klubben i dette vindue, men det kommer højst sandsynligt ikke til at ske, da Barcelonas økonomi er i ruiner. I England er man dog ikke glade for at sige farvel til forsvarsspilleren.

Der er derfor ikke meget godt at hive ud af Pep Guardiola, hvis man holder med FC Barcelona. Han maner i korte vendinger spekulationerne til jorden over for Mundo Deportivo.

“Jeg vil ikke tale mere om dette emne,” lyder det.

Guardiola vælger at understrege, at han stadig er deres spiller.

” Transfervinduet lukker snart, og for nu er han stadig vores spiller. Og han er en exceptionel en af slagsen. Intet andet,” siger Guardiola til mediet.

LÆS OGSÅ: Stikker til Messi efter Barca-exit: Ronaldo kan med alle

Det virker dog ikke til, at Guardiola kan overtale García. Han vil gerne hjem til Barcelona, hvor han tidligere har været en del af La Masia. Hans kontrakt udløber efter denne sæson, hvor Barcelona henter ham kvit og frit.

author avatar
Mathias Busekist