Siden i sommer har der været rygter om, at FC Barcelona vil bringe den nuværende Manchester City-forsvarer Eric García til Barcelona. Det betyder også, at de vil bringe ham hjem, da han spillede i den catalanske klub som ungdomsspiller.

LÆS OGSÅ: Neto kan være på vej til Arsenal: Han har dog ét krav

I de seneste uger er der op til flere medier, der har skrevet, at den spanske forsvarer allerede er blevet enig med FC Barcelona om de personlige vilkår for skiftet.

Goal har spurgt Pep Guardiola, hvad han kender til og tænker om skiftet. Her fortæller han, at han ikke ved noget om det, men at han ikke håber, at et skifte er undervejs.

“Det håber jeg ikke, men det ved Barcelona måske bedre end mig, for jeg ved det ikke. Måske kommer det til at ske,” lød det fra Manchester City-træneren over for Goal.

Hertil kom han også ind på, at denne sæson i Premier League er meget utilregnelig.

“Alle klubber har op- og nedture mere end nogensinde. Alle hold har et par gode resultater, som bliver fulgt op af et par dårlige,” forklarede han også til Goal.

LÆS OGSÅ: Piqué vil købe TV-rettighederne til stor fodboldliga

I weekenden skal Manchester City spille mod Crystal Palace, hvor Eric García er en del af truppen for første gang i 2021, da han har været smittet med coronavirus.

author avatar
Nicolai Busekist