Barcelona-transfermålet Erling Haaland har gjort det klart, at han kun er interesseret i et skifte til Camp Nou, hvis de sikrer sig en plads i Champions League.

Erling Haaland har angiveligt informeret Barcelona om, at han ikke er interesseret i et skifte til klubben, hvis ikke de sikrer sig en plads i Champions League.

LÆS OGSÅ: Vil ikke længere holde på ham: Harry Kane tilbudt til storklub

I forvejen kan det dog vise sig at blive vanskeligt for Barcelona at hente den unge nordmand. Flere af Europas største klubber er nemlig også ivrige efter at hente ham.

I løbet af de seneste par uger har kampen dog taget til, da den 21-årige Erling Haalands agent, Mino Raiola, er begyndt at afholde forhandlinger med de forskellige klubber.

I sidste uge nævnt Raiola, at Barcelona er en potentiel destination for Haaland til sommer. Derudover har der været forlydender om, at han mødtes med Barcelona-præsident Joan Laporta mandag i denne uge.

Men ifølge Daily Star er Haaland kun interesseret i et skifte til Barcelona, såfremt de formår at få vendt sæsonen om, og dermed får sikret sig en plads i Champions League til næste sæson.

De catalanske giganter er stadig i gang med at genopbygge truppen i samarbejde med Xavi. At hente en effektiv angriber som Erling Haaland til klubben vil gøre dette projekt betydeligt lettere.

Den norske målbomber har nemlig vist sig at være en særdeles målfarlige herre. Han kan bryste sig af at have scoret hele 74 mål i 72 kampe, siden han blev hentet til Dortmund i januar 2020 for blot 17 millioner pund.

Efter at være vokset fra klubben i de seneste to år, er der en klar forventning om, at Haaland forlader den tyske klub til sommer. Her bliver hans frikøbsklausul på 68 millioner pund nemlig også aktiveret.

Og på tods af bekymringer over Barcelonas nuværende placering i La Liga, hvor de ligger på en ottendeplads, lyder det, at Haaland tiltales af idéen om at blive ‘stjernen’ i Barcelona-projektet under Xavi.

Selvom Barcelona formår at kvalificere sig til Champions League, og dermed opfylder det krav, som nordmanden har, er det bestemt ikke ligetil at få en handel gennemført.

LÆS OGSÅ: Efter transferrygter: Nu har Samuel Umtiti besluttet sig

Alt tyder nemlig på, at der bliver stor konkurrence om Haalands underskrift. Og en stor del af konkurrencen kommer fra klubber, der har en betydeligt bedre økonomi end Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist