Nu er det slut.

Det har netop set dagens lys, at Aaron Ramsey og OGC Nice har indgået en gensidig aftale om at ophæve midtbanespillerens kontrakt.

Og dermed afsluttes Aaron Ramseys franske eventyr efter blot et år.

Den danske landsholdsmålmand bliver dermed en holdkammerat fattigere i Nice, da klubben har valgt at frigive den walisiske midtbanespiller.

Og i skrivende stund er det endnu uvist, hvad fremtiden vil bringe for den 32-årige Ramsey, men flere medier har løftet sløret for, at han er tæt på et skifte tilbage til Cardiff City.

En potentiel tilbagevenden til Cardiff City ville betyde, at Ramsey vender tilbage til den klub, hvor han fik sin fodboldopdragelse.

I løbet af sin tid i Frankrig spillede Ramsey 27 kampe i Ligue 1 for Nice. Han bidrog med ét mål og to assists i løbet af sin tid i klubben.

author avatar
Emil Martesen