Der skal ikke lægges skjul på, at Real Madrid ikke har været heldige med signingen af Eden Hazard, som de hentede i Chelsea. Han har nemlig været plaget af skader, hvilket ser ud til at være uden ende.

LÆS OGSÅ: Kan forlade Real Madrid: Hazard kan følge med Zidane

Han har nemlig igen pådraget sig en skade, hvorfor han ikke trænede sammen med resten af holdet.

Real Madrid bekræftede skaden i går, men det var første efter træningen, hvorfor flere medier ønskede at vide, hvor Eden Hazard befandt sig henne. Det samme gjorde El Chiringuito TV, da de også satte spørgsmålstegn ved, hvor Hazard befandt sig henne.

Burger King så dermed sit snit til at komme med en skæg kommentar rettet mod Hazard. De har skrevet “2×1 på Burger King”, hvilket refererer til, at han var taget på Burger King for at udnytte deres tilbud.

Burger Kings sjove svar til opslaget er lynhurtigt gået viralt, da det allerede nu har over 120.000 likes og 29.000 retweets.

Der er nok mange, der mener, at det er sjovt, da man på Twitter, endda flere gange, har gjort grin med, at Eden Hazard mødte ind efter sommerpausen med et par ekstra kilo på kroppen.

LÆS OGSÅ: Kostede Real Madrid 335 millioner: Han skulle nu være på vej væk

Det medførte blandt andet, at Zinedine Zidane, Real Madrids cheftræner, krævede, at Eden Hazard smed de ekstra kilo, da han ellers ikke kunne spille.

author avatar
Mathias Busekist