Manchester City er ikke til at stoppe for tiden. Det beviste de med endnu en sejr over Swansea i FA Cup’en, som de onsdag aften vandt 1-3 over. Det har selvfølgelig også betydet, at City har sikret sig en plads i det videre forløb i den engelske FA Cup.

LÆS OGSÅ: Sergio Ramos har informeret Real Madrid om sine fremtidsplaner

Den flotte sejr over Swansea har dog ikke blot sikret dem, at de er gået videre i FA Cup. Det har også betydet, at de har slået en rekord, som hidtil har været delt af Arsenal og Preston. Der er tale om rekorden for det højeste antal sejre i træk på tværs af alle turneringer for engelske hold.

Preston satte oprindeligt rekorden tilbage i 1892. Der skulle gå hele 95 år, før der var et andet hold, der kunne matche denne rekord, hvilket blev Arsenal i 1987. Begge hold har opnået at vinde hele 14 kampe i træk på tværs af alle turneringer, men denne rekord er nu blevet slået af Manchester City.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City har gjort plads til Lionel Messi i lønbudgettet

Med deres sejr over Swansea i FA Cup’en har de nemlig vundet deres kamp nr. 15 i streg. Derfor har Pep Guardiola og truppen i Manchester City også kunne glæde sig over, at de har tilføjet endnu en rekord til deres i forvejen lange liste over rekorder.

author avatar
Nicolai Busekist