Flere Barcelona-spillere har været rygtet væk fra klubben denne sommer. Op til flere af dem har klubben selv en interesse i at skille sig af med. Blandt andet rygtes det, at klubben ønsker at sælge Clement Lenglet. Han ønsker dog ikke selv at forlade klubben – faktisk nægter han det.
LÆS OGSÅ: Spillerne har givet grønt lys: Barca og Atletico Madrid nærmer sig byttehandel
Der er op til flere klubber, der har udvist interesse for den franske forsvarer, men han har hidtil afslået alle tilbud. Hvert enkelt tilbud er blevet afslået med beskeden om, at han ikke ønsker at forlade den catalanske storklub denne sommer. Sådan lyder det fra ESPN.
Meget tyder på, at det bliver svært for Barcelona at sælge eller udleje Lenglet forud for den kommende sæson. Han har nemlig ingen interesse i at søge nye græsgange. Derimod vil han blive i klubben, hvor han vil bevise, at han hører til.
Skal en klub gøre sig forhåbninger om at hente Lenglet denne sommer, bliver det derfor en stor opgave. Hvad det sandsynligvis også betyder er, at deres tilbud skal indeholde en stor sum penge, hvis han skal lokkes væk fra Camp Nou.
Lenglet har ellers været rygtet væk fra klubben denne sommer, da han ikke har levet op til forventningerne i sidste sæson. Det har også resulteret i stor utilfredshed blandt klubbens fans, hvorfor mange fans håber, at klubben skiller sig af med franskmanden denne sommer.
Til trods for, at hans præstationer ikke har været imponerende i sidste sæson, har Barcelona alligevel valgt at forlænge hans kontrakt. Hans seneste kontrakt udløb i oktober 2020, mens hans nye kontrakt med klubben løber frem til juni 2026.
LÆS OGSÅ: Barcelona slår fast: Vil ikke sælge klubveteran
Det vil altså sige, at klubben ikke selv kan styre, om han skal sælges denne sommer. Vil de sælge eller udleje ham, er det nødt til at være med hans accept.