Joakim Mæhle er klar til at forlade Atalanta i januar. Til trods for dette, har han dog ikke et krav om, at et skifte bliver en realitet.

Den 25-årige danske landsholdsstjerne har svært ved at afkode, hvordan hans situation ser ud i Atalanta. Derfor ved han ikke, om et skifte i januar vil være aktuelt.

LÆS OGSÅ: Meget interesserede: Dette vil PL-klub betale for Lindstrøm

Hans spilletid i Atalanta har været meget svingende, hvorfor Joakim Mæhle har svært ved at vurdere, om han er inde i varmen eller ej.

“Men så startede jeg pludselig ikke inde i fire kampe i træk. Det var lidt frustrerende, og så vil man gerne et sted hen, hvor man er lidt mere værdsat, og træneren kigger ens vej,” siger Mæhle ifølge Ritzau.

Han endte med at blive i Atalanta, men slår fast, at han er åben for et skifte, hvis han ikke får mere spilletid i den italienske klub.

LÆS OGSÅ: Engelsk storklub vil hente Dusan Vlahovic

“Klubben ved godt, at hvis det bliver for begrænset med spilletid, så skal vi sammen gøre noget for, at der kan komme et skifte på plads til vinter,” siger han.

author avatar
Nicolai Busekist