Barcelona-præsidenten giver en opdatering på situationen med den skadede Ansu Fati, der ikke forventes klar til CL-kampen mod Bayern München.
19-årige Ansu Fati har været ude med en skade siden 6. november, hvor han måtte udgå af en kamp mod Celta Vigo.
LÆS OGSÅ: Barca har fulgt dansk landsholdsspiller i årevis: Vil hente ham til sommer
Siden han pådrog sig skaden har han ikke været tilbage på banen. Og det ser heller ikke ud til, at han er klar til de kommende kamp.
I hvert fald fortæller Barcelona-præsident Joan Laporta, at klubbens lægestab har frarådet at lade Ansu Fati deltage i onsdagens kamp mod Bayern München i Champions League.
“Ansu mod Bayern? Han ville gerne spille, men lægerne har fortalt mig, at det er meget svært,” fortæller Joan Laporta til spanske TV3.
Det tyder derfor ikke på, at den unge angriber bliver klar til onsdagens opgør. Det betyder, at Xavi og co. må klare sig uden Fati, der ellers har vist sin effektivitet foran målet.
Den catalanske klub er sandsynligvis meget påpasselig med at lade Fati spille. De ønsker nemlig ikke at risikere, at han får et tilbageslag. Den unge spiller har nemlig allerede været hårdt plaget af skader i denne sæson.
Derfor er det heller ikke blevet til mange minutter på banen for den unge spiller. I alt har han bidraget med fire mål for den catalanske klub i denne sæson.
LÆS OGSÅ: Medie afslører: Christian Eriksen træner hos Superliga-klub
I og med, at han ikke forventes at være klar til onsdagens kamp, er han naturligvis heller ikke med i lørdagens kamp. Her skal FC Barcelona møde Real Betis i La Liga.