Valget af Joan Laporta som FC Barcelonas nye præsident har domineret nyhederne omkring den catalanske klub i de seneste par uger. Onsdag er han klar til officielt at blive svoret ind i sin stilling som den nye Blaugrana-præsident.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona vil tilbyde kontraktforlængelse til stjerne

Joan Laporta, der på overbevisende vis sikrede sig stillingen som præsident med hele 30.184 stemmer (54,28 procent af stemmerne), skal først præsentere en garanteret investering på 124 mio. euro, hvilket er svarende til 922. mio. kr. tirsdag. Kan han ikke det, kan han ikke indtage rollen som præsident.

I henhold til den gældende lovgivning skal den valgte præsident personligt garantere en økonomisk forpligtelse, der er svarende til 15 procent af klubbens budget.

Laporta vandt på ganske overbevisende vis over både Toni Freixa og Victor Font ved klubbens valg den 8. marts. Derfor vil det være ham, der kommer til at stå i spidsen for klubben gennem de næste mange år og gennem den økonomiske krise.

LÆS OGSÅ: Video: Iniesta udtaler sig om Pedri og sin fremtid som træner

Carlos Tusquets har været midlertidig præsident for FC Barcelona siden slutningen af oktober, hvor Josep Maria Bartomeu trak sig fra sin stilling. Laporta har tidligere været præsident for klubben fra 2003 til 2010.

author avatar
Nicolai Busekist