Spørger man Liverpool-træner Jürgen Klopp, havde Manchester City ikke været i stand til at vinde Premier League, såfremt de havde haft samme skadessituation som Liverpool.
LÆS OGSÅ: Arteta siger farvel: Arsenal sælger ung midtbanespiller
Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at det har været en skuffende sæson for Liverpool i denne sæson. En stor del af årsagen til, at det ikke er gået, som de gerne så, at det ville være gået er, at de har været hårdt ramt af skader på flere vigtige positioner.
Det er især i det centrale forsvar, at Liverpool har været hårdt ramt i denne sæson. Det har fået Klopp til at udtale, at han er sikker på, at der ikke er nogen, der vil kunne have vundet Premier League med de skader, de har haft i denne sæson.
“Med den mængde skader, vi har haft, var det ikke muligt at blive mestre. Ingen chance. Det havde ingen hold kunnet,” lød det fra Klopp, da han udtalte sig til Sky Sports.
LÆS OGSÅ: Flere Premier League-klubber viser interesse i Barca-keeper
“Uanset hvor gode City er, ville de ikke have formået det med tre midtstoppere ude. Det havde United heller ikke. Især ikke når det stort set har været hele sæsonen. Men sådan er det,” fortsatte han.