Ifølge flere medier kan Barcelona få selskab af yderligere en Juventus-spiller til sommer. Nuværende Juve-forsvarer Matthijs de Ligt overvejer nemlig et skifte til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Luis Suarez langer ud efter Ronald Koeman

Den hollandske forsvarer sluttede sig til Juventus for to sæsoner siden. Inden han blev hentet fra Ajax til Serie A-klubben, var han dog også på radaren hos La Liga-giganterne fra Barcelona.

Nu skriver spanske Catalunya Radio, at de Ligt bliver fortsat mere ukomfortabel i det italienske. Af denne årsag skulle han også være interesseret i et potentielt skifte til Barcelona, hvis klubben fortsat har interesse i ham.

Mediet hævder desuden, at de Ligt har et ønske om at blive genforenet med tidligere Ajax-holdkammerat Frenkie De Jong. Faktisk de to spillere være i kontakt med hinanden, hvor de taler om livet i Spanien.

På trods af de Ligts interesse i et skifte til Camp Nou, kan det dog vise sig at blive ‘kompliceret’ at få en reel transfer ud af det.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil indgå forlig med Neymar

Det bliver nemlig ikke let for Barcelona at hente de Ligt, der vurderes til at have en pris på omtrent 580 millioner kroner. Juventus og Barcelona har dog tidligere handlet meget sammen, hvorfor det ikke helt kan udelukkes.

author avatar
Nicolai Busekist