Juventus ønsker at styrke den offensive del af truppen, og har i denne forbindelse et godt øje til Ousmane Dembélé.
LÆS OGSÅ: PSG vil på jagt i Chelsea
Derfor ønsker de at bringe ham til Torino, men de er ikke villige til at betale en transfersum. Derfor håber Serie A-klubben, at de kan overbevise ham om at skifte på en fri transfer. Det skriver italienske Calciomercato.
I sommeren 2022 udløber den franske stjernes kontrakt med La Liga-klubben nemlig. Såfremt han ikke forlænger sin kontrakt inden da, vil det være muligt for Juventus at hente ham kvit og frit.
Barcelona siges at arbejde på et nyt kontrakttilbud til Ousmane Dembélé, da de gerne vil beholde ham i klubben. Af denne grund er det ikke sikkert, at Den Gamle Dame får muligheden for at bringe franskmanden til Torino.
Det vides endnu ikke, om Dembélé har et ønske om at blive i Barcelona, når hans kontrakt udløber. Hidtil har han dog ikke givet udtryk for, at han ønsker at forlade klubben, hvor han været siden 2017.
Hvad der kan vise sig at blive problematisk for Barcelona er, at de ikke har råd til at tilbyde ham en kontrakt med samme løn, som han får nu. Ønsker Dembélé at bibeholde sit høje lønniveau, bliver han derfor nødt til at finde sig en ny klub.
Hvad Juventus er klar til at tilbyde den 24-årige offensivspiller vides ikke. Derfor er det naturligvis heller ikke en garanti, at han kan forbedre sin indkomst, hvis han beslutter sig for et skifte til den italienske storklub næste sommer.
LÆS OGSÅ: Eksplosiv udvikling: Barca-talent har nu samme værdi som Messi
Siden 2017 er det blevet til 118 kampe på vegne af Barcelona for Dembélé. I disse kampe har han bidraget med 30 mål og 21 oplæg.