Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel måtte lade sig skifte ud i pausen, da Danmark vandt 2-1 over Island søndag.
LÆS OGSÅ: Rashford på banen igen: Starter nyt velgørenhedstiltag
I løbet af første halvleg havde han, hvad der lignede et grimt sammenstød med en islandsk angriber. Den hårdføre Leicester-målmand gør det dog klart, at det så værre ud på skærmen, end det var i virkeligheden:
“Jeg udgik på lægernes anbefalinger om ikke at tage nogen chancer. Heldigvis var det bare et slag. Det var ikke så slemt, som det så ud. Jeg har set hændelsen nu, og det så meget slemmere ud, end det var,” fortæller Schmeichel i et interview med DBU’s egen Twitter-profil, hvilket han følger op med:
“Jeg har det godt her til morgen, jeg har sovet godt og er klar til træning. Jeg så situationen på fjernsynet efterfølgende, og det så ikke behageligt ud. Det var heller ikke behageligt i øjeblikket, men det er det, der kan ske i fodbold.”
LÆS OGSÅ: FCN-forsvarer er testet positiv for corona
Da han i pausen blev bedt om at udgå af holdets læger, blev Kasper Schmeichel erstattet af Schalke 04-målmand Frederik Rønnow.