The Gunners har fået ny kontrakt på Aubameyang. De venter blot på, at han genfinder formen foran målet.
Pierre-Emerick Aubameyang har ikke været ‘i form’, siden han skrev under på en ny aftale i Arsenal. Det siger Kevin Campbell, som dog er sikker på, at han genfinder gnisten.
Arsenal har haft succes, både i FA Cuppen, Community Shield, og de ligger på fjerdepladsen i Premier League. Det skyldes blandt andet, at Mikel Arteta har været et frisk pust for The Gunners.
Skal genfinde formen i Premier League
Han fik også overbevist Aubameyang om at blive, hvor han siden er blevet en stor del af Arsenals planer. Han står noteret for 72 mål i 114 kampe.
Han har dog blot scoret et mål i Premier League i denne sæson, og det får Kevin Campbell til at sige, at Aubameyang ikke har peaket endnu.
Han siger til GentingBet, at Aubameyang skal spille en god kamp, når Arsenal skal på visit på Etihad Stadium og spille mod Manchester-klubben.
“Aubameyang er en form-spiller, som ikke har været i form. Arsenal har dog ikke skabt så mange chancer for ham. Jeg er sikker på, at det er noget, Arteta også kan se og få fikset. Det handler om at vinde, og Aubameyang som kaptajn vil også vide det.”
Kan miste sin plads
Han siger også, at man aldrig kommer til at spille en nem kamp på Etihad. De skal spille for at vinde, så det er ligemeget, hvem der scorer. Hvis Aubameyang ikke tænder for målmaskinen, så har Arteta andre, der kan tage over.
Nicolas Pepe er blandt dem, der kan tage over, hvis Aubameyang ikke præstere. Han har dog ikke formået at slå igennem, men Campbell er sikker på, at han blive fænomenal, hvis brugt rigtigt.
Han fastholder håbet om, at Aubameyang kommer igang igen. Han ved i hvert fald, at han har niveauet til det.