Den tidligere Arsenal-striker er overbevist om, at Mesut Özil ikke får flere kampe for Arsenal, inden han forlader klubben.
Han siger, at Mesut Özil ikke længere er spændende, fordi han er ‘gårsdagens nyheder’. Han er derfor overbevist om, at Özil ikke kommer i spil for klubben.
Mesut Özil er en VM-vinder, og han står noteret for over 250 kampe for The Gunners. Det har dog ikke holdt playmakeren fra at falde ned i bunden af klubbens hieraki.
Han er blevet frosset ude af Mikel Arteta, hvilket har fået fans til at rejse spørgsmål om hvorvidt, han har kunne møde forventningerne, der er sat af Arteta.
Han er gårsdagens nyheder
Kevin Campbell kan dermed ikke se, hvordan Özil skulle kunne komme tilbage i truppen. Hans kontrakt løber ud til sommer næste år, og han skulle være fortid i klubben.
“Mesut Özil er gårsdagens nyheder i Arsenal. Der er ingen chance for, at han spiller for Arsenal i denne sæson – eller nogensinde. Der har været nogle episoder, hvor han er gået mod klubben, og jeg kan ikke se, hvordan han skulle komme tilbage.”
Det siger Kevin Campbell til GentingBet.
Özil er frosset ude
Der er dermed ikke meget, der taler for, at The Gunners agter at bruge Özil. Campbell mener derimod, at man skal satse på deres lovende forsvarsspiller, William Saliba.
Han har endnu ikke spillet for Arsenal, men han har et enormt potentiale, som de blot skal have åbnet op for.
“Mikel Arteta skal have fundet ud af, hvor William Saliba er i udviklingsprocessen. Det ville ikke være dumt, hvis han blev udlejet til Championship, så han kan få nogle minutter i benene.”