Mikel Arteta har ikke set tegn på, at Guardiola skulle ønske at forlade Manchester-klubben. Han sågar overbevist om, at Pep Guardiola bliver i City efter sommeren 2021.

Han siger, at han ser glad ud i hans nuværende rolle hos Manchester-klubben, hvorfor han ingen grund har til ikke at forlænge.

Manchester City og Pep Guardiola er dog endnu ikke blevet enige om en ny kontrakt, hvorfor han i skrivende stund står til at forklade klubben.

Guardiola er stille

Han ønsker heller ikke selv at kaste lys over situationen, hvor mange mener, at han forlader klubben, hvis ikke de vinder Champions League.

Arteta arbejdede sammen med Pep Guardiola i netop Manchester-klubben, og han mener, at Guardiola kommer til at fortsætte som manager for Manchester City.

“Det er op til ham. Jeg hørte i et interview, at han er glad. Han snakkede om sin fremtid og nogle af de signings, de har lavet. Jeg ønsker bare, at han er glad.”

Glæder sig til at møde Pep

Arteta har håneretten over Guardiola, da Arsenal slog City i FA-cuppen i 2019-20. Han ser dog frem til, at de to mandskaber mødes igen.

“Jeg kender ham meget godt, fordi vi har arbejdet sammen i fire år. Vi ved begge, hvordan hinanden tænker. Det hele er dog sværere at eksekvere på fodboldbanen, hvor det hele foregår med 100 km/t.”

Arteta lægger ikke skjul på, at det bliver noget af en udfordring mod Manchester-klubben, men han ser frem til at se, hvordan hans mandskab står imod.

“Vi har ikke haft meget tid til at forberede os på kampen, men vi tager til Manchester for at vinde kampen. Vi bliver nødt til at ramme vores topniveau, hvis vi skal slå dem.”