Til sommer er Sergio Agüero færdig i Manchester City. Derfor har der naturligvis været mange rygter om, hvor han spiller i næste sæson. Han har været kædet sammen med alt fra Barca til et skifte til Major League Soccer.
LÆS OGSÅ: Medie: Neymar er villig til at acceptere lønnedgang for at muliggøre Barca-skifte
Nu er der dog forlydender om, at den argentinske stjerne har fortalt sin indercirkel om, hvad hans kommende klub er. Her skulle han have sagt, at han fra sommer er Barca-spiller.
Det skriver det catalanske medie La Porteria, som Sport Witness citerer. Mediet skriver også, at han vil slutte sig til Ronald Koemans trup på en toårig aftale.
Ovenstående er ensbetydende med, at den argentinske angriber får en kontrakt, der vil holde ham i Barca til efter hans 35-års fødselsdag. Er der hold i, hvad La Porteria skriver, kunne hans skifte til Barca meget vel være det sidste skifte, han kommer til at lave i løbet af sin karriere.
Det ser dog ud til, at han kan nyde den sidste tid af sin karriere ved siden af landsmand og mangeårige ven Lionel Messi.
LÆS OGSÅ: Officielt: Barca-medlemmer kræver afstemning om deltagelse i Super League
Dette kræver dog, at det lykkes for Barca og præsident Joan Laporta at overtale Messi til at blive i klubben. Efter sigende har deres indblanding i Super League ikke just gjort noget godt i denne sammenhæng.