Barcelona er til at sælge franske Samuel Umtiti i det kommende transfervindue. Ikke nok med det, så er de endda villige til at sælge ham for en pris, der er markant lavere, end de selv betalte for ham.
LÆS OGSÅ: Leicester vil hente Coutinho: Så meget vil de betale
Ifølge den spanske avis Marca er Barcelona nemlig villige til at sælge den franske forsvarsspiller for blot 10 millioner euro. Det svarer til omtrent 75 millioner danske kroner.
Efter sigende skulle franskmanden selv have et ønske om at blive i den catalanske storklub. Tilsyneladende ser det dog ikke ud til, at det er noget, som Barca har intentioner om at respektere, da de ønsker at afhænde ham i det kommende transfervindue.
En af de primære årsager til, at de ønsker at skille sig af med ham er, at han er en yderst løntung spiller. Han tjener nemlig intet mindre end 12 millioner euro om året, hvilket svarer til næsten 90 millioner kroner. Det gør ham faktisk til en af de bedst betale spillere i klubben.
Det kan endda ende med, at den catalanske klub giver slip på Umtiti for mindre end 10 millioner euro. Indtil videre har der nemlig ikke været nogen bud på franskmanden, hvorfor det kan vise sig at blive vanskeligt at sælge ham til denne pris.
LÆS OGSÅ: Pjanić i u-vending: Har tvivl om Juventus-retur
Ifølge Marca var Samuel Umtiti værdisat til hele 70 millioner euro for blot tre år siden. Da han blev hentet til klubben, betalte Barca 25 millioner euro for ham.