FC Barcelona har brug for penge. Derfor gør de sig overvejelser om at sælge klubbens angrebsprofil Memphis Depay.

Hollandske Memphis Depay blev hentet til FC Barcelona i juni. Her udløb hans kontrakt med franske Lyon, og han kunne derfor skifte til den catalanske klub på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Barca-legende: ‘Christian Eriksen fortjener Ballon d’Or i år’

Efter skiftet til Camp Nou-klubben er det blevet til otte mål og to oplæg i 14 La Liga-kampe for den 27-årige hollænder.

Ifølge El Nacional er AS Roma dog meget interesserede i at bringe ham til Serie A, og er desuden villige til at betale en ganske klækkelig sum penge for hollænderen.

Det catalanske medie hævder desuden, at Barcelona kan føle sig fristet til at sælge den 27-årige angriber, da et salg kan hjælpe på de finansielle vanskeligheder i klubben.

Efter sigende skulle Roma være klar til at betale omtrent 40 millioner euro for Memphis Depay, der har kontrakt med Barcelona frem til 2023. Det er svarende til næsten 300 millioner kroner.

Barcelona har mere end 10 milliarder kroner i gæld, og har allerede bedt flere af deres spillere om at gå kraftigt ned i løn, for at få nye spillere registreret, herunder Memphis.

Memphis Depay har allerede tidligere stiftet bekendtskab med Roma-boss José Mourinho, da han spillede under ham i kort tid i Manchester United, hvor han tog over efter Louis van Gaal.

Han fik ikke specielt meget spilletid under Mourinho, men træneren nød dog at arbejde med ham, og mener, at han har fået et højere niveau i løbet af sine fire sæsoner i Lyon.

“Han er en rigtig god professionel spiller. Folk kan se på ham og sikkert tro, at han er en festlig fyr,” sagde Mourinho til talkSPORT i sommer.

“Jeg tror, han fik sin modenhed i Lyon, som nogle gange er, hvad spillere har brug for.”

LÆS OGSÅ: Lionel Messi kåret som vinder af sin potentielt sidste La Liga-pris

“Jeg tror, at Barcelonas fodboldkultur vil hjælpe ham til et nyt niveau i denne vigtige del af hans karriere. Men jeg har gode minder om ham, og jeg gentager: han var en god professionel spiller.”

author avatar
Nicolai Busekist