FC Barcelona-manager, Ronald Koeman, har ikke lagt skjul på, at han mildest talt er rasende efter, at Lionel Messi kontraktlige forhold hos FC Barcelona blev lækket i avisen El Mundo Deportivo.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona får penge i kassen: Tjener millioner på La Masia-talenter

De kunne nemlig fortælle, at Lionel Messis aftale lød på intet mindre 555 millioner euro, hvilket svarer til mere end 4 milliarder danske kroner. Ronald Koeman ønsker derfor at finde personen, der står bag lækket.

“Hvem end der har lækket Messis kontrakt har ikke en fremtid i klubben,” lød det fra Ronald Koeman.

Barcelona-manageren er dog nu bange for, at dette læk kan medføre, at Lionel Messi ønsker at forlade klubben.

“Jeg kan ærlig talt sige, at jeg ikke ved, om han ønsker at forlade klubben efter dette læk. Vi må i stedet fokusere på at finde frem til kilden, der har bragt informationen til pressen,” siger Ronald Koeman, hvorefter han bringer fokus tilbage på sæsonen.

“Jeg som træner, sammen med mine spillere, må bare prøve at fokusere og koncentrere os om sæsonen. Vi har spillet godt, og vi har vundet kampe, så vi skal bare fortsætte, og vi har ikke råd til at miste koncentrationen på grund af dette.”

Ronald Koeman fortæller slutteligt, at han ikke er klar over, hvordan dette kan være sket. Han ved dog godt, at sådanne ting kan ske. Han siger, at der umiddelbart må være nogle, der ønsker at skade Barcelona eller Lionel Messi.

LÆS OGSÅ: Koeman kæmpede under møde med Barca-ledelse: Vil bringe forsvarer til klubben

Det vides ikke, hvordan stemningen er inden for Barcelonas vægge, så det kan ikke udelukkes, at hvem end, der står bag lækket, er lykkedes med sin mission om at skade klubben eller Messi.

author avatar
Mathias Busekist