Barcelona-træner Ronald Koeman har i hele sin tid som træner i den catalanske klub vist, at han er villig til at give en chance til de unge spillere i klubben.
LÆS OGSÅ: Barca og Premier League-klub enige om Braithwaite
Derfor har han også givet flere unge spillere en chance i forbindelse med pre-season. Det har ført til, at han har fået øjnene op for fire spillere, som han ønsker at forfremme til førsteholdet forud for den kommende sæson, skriver Mundo Deportivo.
De fire spillere, der er tale om, er den kun 16-årige Gavi, 19-årige Nico Gonzalez, 17-årige Alex Bande samt 18-årige Yusuf Demir, der for nylig blev hentet til Camp Nou-klubben.
Såfremt Ronald Koeman får sin vilje om, at han kan forfremme de fire spillere til førsteholdet, vil det naturligvis være med til at reducere den gennemsnitlige alder på holdet. På nuværende tidspunkt lyder den på 26,6 år, ifølge tyske Transfermarkt.
LÆS OGSÅ: Araujo åbner op: ‘Jeg synes, det var fantastisk’
Det er spillere som Pedri, Ilaix Moriba og Ansu Fait, der endnu ikke er blevet 19 år gamle, der er med til at trække den gennemsnitlige alder ned på holdet.