Blaugrana-træneren mener, at Griezmann skal spille den rolle, han er blevet tildelt. Han ønsker dog at spille ti’er.
FC Barcelonas cheftræner, Ronald Koeman, har angiveligt sagt til Antoine Griezmann, at han skal fortsætte med at spille hans nuværende rolle. Han må derefter selv bevise, at han er den rette.
Landsholdspausen har bragt mange ting med sig tilbage til klubberne, herunder Didier Deschamps, der har sagt, at Griezmann er utilfreds med rollen, han har fået i FC Barcelona.
Stikpille to Koeman
Griezmann sagde, efter Frankrig vandt 2-1 over Kroatien, at han var glad for, at Deschamps vidste, hvordan han skulle bruge ham.
Det har dog ikke haft nogen indvirkning hos Koeman, der fortsat agter at bruge ham i højre side. Han fastholder også, at Griezmann skal finde hans højeste niveau.
“De kan sige, hvad de har lyst til. Jeg snakkede med Antoine i går, fordi jeg havde lyst, ikke på grund af, hvad han sagde. Jeg sagde til ham, at jeg ønskede det bedste for holdet, og jeg ved, at han kan spille i højre side. Det er op til spilleren selv at finde niveauet.”
Han tænker også tilbage til et opgør, hvor han var cheftræner for Holland. De mødte Frankrig og Griezmann spillede i højre side. Han mener derfor, at det er op til træneren at give ordre – ikke omvendt.
Tager det ikke personligt
Han siger slutteligt, at han ikke har taget udtalelsen personligt.
“Jeg har ikke noget problem med Antoine. Jeg tænker kun på, hvad der er bedst for klubben. Jeg tænker på mit job, hvor jeg skal få det bedste frem i alle spillere, men jeg kan stadig kun vælge elleve til startopstillingen.”
“Jeg ønsker ikke at omskole en spiller, så han kan spille en rolle, han ikke har spillet før. Det er ikke det, jeg gør, ved Griezmann. Jeg ved godt, at han foretrækker rollen som ti’er, men vi kan ikke spille med to ti’ere.”