Los Blancos-træneren indrømmer, at han han er fan af de to spillere, som angiveligt skulle være på hans radar, men han afviser, at det er mere end blot rygter.

Zinedine Zidane mener, at Erling Haaland er god, men han tvivler stærkt på, at Real Madrid kommer til at vise interesse.

Real Madrid er angiveligt ved at identificere deres transferønsker for det kommende år, men selv en klub som Real Madrid måtte dog bøje sig i støvet for coroanvirussen, som fik selv de største klubber i økonomiske problemer.

Det bliver ved snakken

Los Blancos har dog angiveligt planer om at vende tilbage til deres Galacticos-transfere, så snart muligheden kommer.

Erling Haaland falder under netop denne kategori, og selvom han blot er tyve år gammel, har Madrid fulgt ham i et stykke tid. Zinedine Zidane mener dog ikke, at det kommer til at ske.

“Haaland er ikke min type spiller, men han er god. Der er ikke mere at sige.”

Det samme gælder Kylian Mbappé, som Real Madrid prøvede at signe, da han forlod Monaco, og den interesse er endnu ikke falmet.

Mbappé om Madrid

Mbappé selv har været ude at sige, at han ville være åben for et skifte til Spanien. Den 21-årige har heller ikke lagt skjul på, at han er stor fan af Blancos-ikonerne som Cristiano Ronaldo og Luka Modric.

Zinedine Zidane siger, at folk læser for meget mellem linjerne.

“Der er ikke noget at sige. Det sker altid. Der er utrolig mange rygter, og her snakker jeg ikke blot om Mbappé. Det er ikke noget, der har indflydelse på vores mandskab, og markedet er lukket, så vi kæmper med den gruppe, vi har.”