FC Barcelona var tæt på at få gummiben, da man mandag aften tørnede sammen med Valladolid i La Liga. Det endte dog med, at Ousmane Dembélé fandt netmaskerne sent i kampen, hvorfor han sikrede Barcelona en uhyre vigtig 1-0-sejr.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain-stjerne om Messi: “Det ville være vidunderligt”

Den 23-årige Dembélé har været udsat for meget kritik i sin tid i Barcelona, der betalte et hav af millioner for kantspilleren fra Dortmund. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at han har fået en mere fremtrædende rolle på Barca-holdet.

Hans fremtid er dog uafklaret og er meget usikker på den lange bane, eftersom han til sommer vil gå ind i sit sidste år af kontrakt med FC Barcelona. Barcelona-manager Ronald Koeman lægger dog ikke skjul på, at han håber, at man kommer til at beholde franskmanden.

“Jeg vil gerne have Dembele til at blive, for han er en vigtig spiller for os. I dag (mandag, red.) viste han det med præstationen og målet.”

“Nøglen er, at han har forbedret sig fysisk og har været i stand til at spille en masse kampe i træk,” siger Ronald Koeman ifølge Marca.

Ousmane Dembélé har i denne sæson spillet 36 kampe fordel på alle turneringer, hvoraf det er blevet til ti mål og fire assists.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil lokke Sergio Agüero til Italien med skattefinte

Det siges, at Laporta skulle have at snakke med Dembélé stående højt på dagsordenen, da man ønsker at forlænge med ham. Der er dog mange klubber, der er interesseret i at sikre sig hans underskrift, da han også vil kunne hentes gratis efter næste sæson.

author avatar
Mathias Busekist