Det har været en meget spøjs sæson, man som fodboldfan har været vidne til, hvilket naturligvis skyldes de manglende fans, som dog heldigvis så småt begynder at blive lukket ind igen, men også fordi, at flere af storklubberne har haft meget svingende præstationer.

LÆS OGSÅ: United vil forsøge igen: Vil hente stjerne inden EM

Det gælder især Liverpool, der mildest talt har lignet en skygge af sig selv i denne sæson, og det blev ikke bedre for Klopp og co., som fortsat håber, de kan tilkæmpe sig en plads, der giver adgang til Champions League, da Leicester tirsdag aften besejrede Manchester United med 2-1.

Leicester, der som bekendt har Kasper Schmeichel i mål, var dog også favoritter til at hente de tre point, da de tørnede sammen med United på Old Trafford, da United-manager Ole Gunnar Solskjær mere eller mindre stillede op med et decideret reservehold, da stjernerne ikke ville have haft tid til at restituere, da De Røde Djævle allerede skal i aktion igen i morgen, når de møder Liverpool.

Kampen mellem Liverpool og Manchester United skulle allerede være spillet, men den store menneskemængde af Manchester United-fans, der fandt sig omkring og på Old Trafford, endte såmænd med at få kampen udskudt, hvorefter Premier League stod for at fastlægge, hvornår kampen i stedet skulle finde sted.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det ikke er et drømmescenarie, da Manchester United dermed blev sat til at spille to kampe på to døgn, hvorfor det altså var en taktisk beslutning at spare stjernerne fra Solskjærs side.

Det mener Trevor Sinclair, tidligere Manchester City- og West Ham-profil, var noget af en sviner, da Leicester dermed fik en gylden mulighed for at øge afstanden ned til Liverpool serveret på et sølvfad af Manchester United.

“Med al respekt for de spillere, der spillede her til aften, så havde de lavet 10 ændringer (efter kampen forinden mod Aston Villa, red.) Det her er deres B-hold. Det er respektløst, synes jeg, og det går ud over kampen om top fire,” kom det fra Sinclair ifølge talkSPORT.

Han knytter derefter nogle ord til protesterne, der fandt sted, da kampen oprindeligt skulle have været spillet, ligesom han også siger, at Manchester United bør blive straffet:

“Hvorfor sørgede politiet og klubben ikke for at sikre stadionet? Det gjorde de ikke. De klubber, der kommer til at lide under Manchester Uniteds manglende handlekraft – dem, der kan gå glip af top fire – er Chelsea, muligvis, og Liverpool, West Ham og Tottenham,” siger Trevor Sinclair, hvorefter han fortæller, hvad han havde i tankerne, når det kommer til en straf.

LÆS OGSÅ: Medie: Super League kan koste Barcas forlængelse med Messi

“Jeg mener, at der bør være en straf for Manchester United. Tre point er ikke nok, for det ændrer ikke noget. Jeg mener helt ærligt, at med det hold, de stillede op med, og med tanke på, at de ikke sikrede deres stadion, så mener jeg, at Manchester United bør blive fratrukket seks point.”

author avatar
Mathias Busekist