Kylian Mbappé har forlænget med PSG, og stiller nu krav om, at truppen bliver styrket i sommerens transfervindue.

Det kom som en stor overraskelse for mange, da Kylian Mbappé offentliggjorde, at han havde besluttet sig for at forlænge sin kontrakt med PSG.

LÆS OGSÅ: Avis: Real Madrid prioriterer Monaco-stjerne efter Mbappé-fiasko

I lang tid så det ud til, at han var på vej til Real Madrid, men i sidste øjeblik besluttede han sig for at blive i den franske klub.

Angiveligt skulle en stor sum penge samt muligheden for at have indflydelse på klubbens indkøb have overbevist ham. Og nu begynder den franske klub at stille krav til indkøb af nye spillere.

Ifølge det spanske medie Fichajes har han gjort det klart for ledelsen i PSG, at han gerne ser, at de henter Frenkie de Jong til Parc des Princes denne sommer.

FC Barcelona skulle være åbne for at sælge De Jong denne sommer, men det kræver, at det rette bud lander på deres bord. Angiveligt kræver de mellem 60 og 70 millioner euro for ham.

I og med, at han har kontrakt med Barcelona frem til juni 2026, er den 25-årige hollænder dog ikke tvunget til at forlade klubben til sommer, såfremt han ønsker at blive.

LÆS OGSÅ: Skal afløse Sergio Busquets: Barca vil hente PL-stjerne

Foruden PSG, har han også været kædet sammen med begge Manchester-klubber. Især United har han været kædet sammen med, da han her kan blive genforenet med Erik ten Hag.

author avatar
Nicolai Busekist