Der er igen blevet sat gang i rygter om, at Lionel Messi kan vende retur til FC Barcelona, men Messi-lejren benægter det.

Den spanske journalist Gerard Romero har igen formået at trække overskrifter, da han hævder, at Lionel Messi ikke er tæt på at skrive under på en ny kontrakt med PSG.

LÆS OGSÅ: Derfor vil Xavi ikke hente Ruben Neves

Det er lidt af en bombe i en tid, hvor de fleste har troet, at Messi er glad for at være i den franske hovedstad, og derfor ønsker at forlænge sit ophold.

Nyheden har nu ført til, at der igen er forhåbninger om, at han kan blive hentet retur til FC Barcelona på en fri transfer, når hans kontrakt med PSG udløber til sommer.

Men Dani Gil, der er journalist for Mundo Deportivo i Paris, har nu afvist denne påstand fra Romero.

I et nyligt tweet skriver han, at Messi-lejren benægter, at der skulle være hold i det, og at de seneste rygter om hans fremtid blot er en ‘afledningsmanøvre’ skabt af Barcelona.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Enzo Fernandez

Hertil har PSG-præsident Al-Khelaifi også udtalt, at han forventer, at Messi vil forlænge med yderligere et år: “Jeg tror ikke, Messi har ændret noget. Han ønsker at forlænge med et år.”

author avatar
Nicolai Busekist