Enzo Fernandez kan ende med at forlade Benfica i de sidste dage af dette transfervindue.

Til trods for, at der er skruet godt op for hans pris, er det ikke sikkert, at Enzo Fernandez er at finde i Benfica, når dette transfervindue lukker i.

LÆS OGSÅ: Efter salg af Depay: Dette er nu Barcelonas prioritet

Den argentinske stjerne bliver nemlig kædet sammen med et skifte til Chelsea, selvom de i forvejen har brugt en stor sum i januar. Det skriver mediet Record.

Chelsea har én gang været tæt på at hente Fernandez til London, men i sidste øjeblik endte det hele med at ramle.

Ifølge Record er den engelske klub nu klar til at afgive et nyt bud på den unge argentiner. Før var de klar med et bud på 112 mio. pund, men dette blev afvist af Benfica.

Det bliver interessant at se, hvad ejer Todd Boehly er klar til at betale for at hente Fernandez, da der i forvejen er blevet brugt 152 mio. pund på indkøb i januar.

LÆS OGSÅ: Rygtes væk: Real Madrid har truffet beslutning om Camavinga

Den 22-årige stjerne har kontrakt med Benfica frem til juni 2027, hvorfor de ikke har travlt med at sælge ham.