Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at Jude Bellingham forlader Dortmund til sommer. Det store spørgsmål er, hvad hans destination bliver.

Alt tyder på, at Jude Bellingham har besluttet sig for at forlade Dortmund til sommer. Den tyske klub er klar til at give ham en ny kontrakt, men denne har han i sinde at afslå.

LÆS OGSÅ: Rygtes væk: Real Madrid har truffet beslutning om Camavinga

Derimod ønsker han at skifte klub til sommer, hvilket dog kræver, at den unge englænder kan finde en klub, der vil betale hans høje pris.

Tidligere har der været forlydender om, at hans pris kan lyde på op mod 150 mio. euro, hvilket svarer til ca. 1,1 mia. kr.

Til trods for, at han har en høj pris, lyder det, at der er op til flere klubber, der er klar til at hente ham. Faktisk er der hele fem klubber, der er klar til at købe ham fri.

Ifølge det britiske medie Daily Star er der stor interesse for Bellingham i både Chelsea, Manchester City, Manchester United, Liverpool og Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Barcelona forventer at hente Atletico-profil til sommer

Derfor er der en forventning om, at de fem klubber kommer til at kæmpe om ham til sommer. Hvad det også vil sige er, at Bellingham står overfor en svær beslutning inden længe.