Forud for sommerens transfervindue, er Barcelona blevet sat i forbindelse med flere forskellige angribere.

LÆS OGSÅ: Barca-truppen efterforskes af La Liga og de catalanske myndigheder

Særligt Memphis Depay og Sergio Agüero har på det seneste været rygtet til den catalanske klub. Efter sigende skulle de begge være ‘ivrige’ efter at skrive kontrakt med Barca til sommer, hvor de begge kan skifte på en fri transfer.

Duoen har – som sagt – i lang tid været rygtet til Camp Nou, men rygterne er kun blevet stærkere i takt med, at man nærmer sig sæsonens afslutning. Og ifølge SportWitness arbejder Joan Laporta på at sikre aftaler med duoen.

Dog skriver Mundo Deportivo, at den højeste prioritet for Barca er at hente en 9’er. Det har været hævdet, at de har stor interesse i at hente Erling Haaland, men det er usandsynligt, at det sker som følge af hans høje pris.

Agüero og Depay er derimod mere realistiske muligheder. Særligt fordi de begge er meget ivrige efter at få lov til at spille sammen med Lionel Messi i Barca.

For nylig blev det afsløret af blandt andet spanske Marca, at Depay allerede har været ude at lede efter et hus i Barcelona-området. Dertil har han også haft et møde med sportsdirektør Mateu Alemany.

Hollænderen skulle i denne sammenhæng være blevet tilbudt ‘halvdelen eller lidt mere end halvdelen’ af, hvad han blev tilbudt sidste sommer. Det hævdes dog, at han er villig til at acceptere lønnedgangen, for at sikre et skifte.

Agüero bliver i højere grad set som et ‘alternativ’. Han skulle efter sigende være glad for at få muligheden for at slutte sin karriere i Barcelona sammen med Lionel Messi.

LÆS OGSÅ: Koeman-transfermål spottet på husjagt i Barcelona

På lige fod med Depay, er Agüero også villig til at gå ned i løn, hvis det kan få et skifte til at ske.

author avatar
Nicolai Busekist