Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona-præsident Joan Laporta er ivrig efter at hente Erling Haaland. Og han mener, at det godt kan lade sig gøre.
Barcelona-præsident Joan Laporta har ikke opgivet drømmen om at hente Erling Haaland til Camp Nou. Derimod er han overbevist om, at det godt kan lade sig gøre at bringe nordmanden til klubben.
LÆS OGSÅ: Eriksen vil ikke til Superligaen: Disse ligaer er en mulighed
Det gjorde præsidenten klart på et pressemøde i forbindelse med den officielle præsentation af Ferran Torres.
Ifølge den troværdige journalist Fabrizio Romano foklarede Joan Laporta, at Barcelona arbejder på at skabe et tophold. Desuden understregede han også, at alt er muligt, hvis de gør tingene godt.
“Vi arbejder på at bygge et tophold. Alt er muligt, hvis vi gør tingene godt. Og det er jeg sikker på, vi vil,” lød det fra Joan Laporta, da han af en af de fremmødte journalister blev spurgt om Erling Haaland.
Klubpræsidenten sagde også, at de store spillere er åbne for at skifte til Barcelona. Han mener, at de er ved at genvinde deres status som en storklub, og derfor er nogle af de største spillere også villige til at rette blikket mod klubben.
“Topspillere er åbne for at slutte sig til Barca. Vi er helt sikkert ved at genvinde vores status,” sagde Joan Laporta også.
Barcelona er dog langt fra alene om deres interesse for Erling Haaland. Tværtimod er han en af de mest eftertragtede spillere i Europa. Han er nemlig på radaren i stort set alle europæiske storklubber.
Angiveligt skulle spilleren selv dog haft sat sig for, at han ønsker at spille i Spanien. Her er der kun to sandsynlige bejlere til den norske stjerne: Real Madrid og Barcelona.
LÆS OGSÅ: Aftale er 95% på plads: Xavi-transfermål nærmer sig Barcelona
Set med økonomiske briller har Real Madrid dog en klar fordel, da de står finansielt stærkt. Dog skulle de være meget ivrige efter at hente Kylian Mbappé, hvilket kan besværliggøre et køb af Erling Haaland.