Axel Tuanzebes udlån til Aston Villa startede fint ud, hvor den Manchester United-ejede forsvarsspiller fik en god mængde minutter.

LÆS OGSÅ: Laporta udtaler sig positivt om Haaland til Barcelona

Det ændrede sig dog allerede inden Steven Gerrard ankom som klubbens nye manager, og derefter blev situationen værre.

Derfor vælger spilleren og hans moderklub at afslutte låneopholdet før tid og i stedet sende ham til Napoli for resten af den nuværende sæson.

Corriere dello Sport melder, at Tuanzebe allerede har pakket sine tasker forud for transferen.

Han venter på, at Napoli indkalder ham til et lægetjek, hvorefter skiftet kan blive gennemført.

Hvis Serie A-klubben ønsker at skrive en permanent kontrakt med spilleren efter endt lejeperiode, skal de starte nye forhandlinger med Manchester United.

LÆS OGSÅ: Eriksen vil ikke til Superligaen: Disse ligaer er en mulighed

Den 24-årige spiller har kontrakt med De Røde Djævle, som løber frem til juni 2023.