I manges øjne har Ronald Koeman leveret et hæderligt stykke arbejde som Barcelonas cheftræner, men han går dog en usikker fremtid i møde efter, at Laporta er blevet klubpræsident i FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Ramos stikker til Barca: Nyder at se dem tabe

Ronald Koeman kom til Barcelona i sommer efter at være blevet ansat af Bartomeu, der blev arresteret, da han er mistænkt for korruption. Og ifølge Cadena SER er Koeman ikke Laportas foretrukne valg til rollen som cheftræner.

Det kommer fra Manu Carreno fra Cadena SER-programmet ‘El Larguero’, der siger, at Laporta skulle have udset sig RB Leipzigs cheftræner Julian Nagelsmann.

“Laporta har stor respekt for den nuværende Barça-træner, men han ville ikke selv have valgt ham til at stå i spidsen for sit nye projekt, hvor han står i spidsen for den catalanske klub. Koeman kan fortsætte, hvis han vinder en titel, men andre trænere overbeviser Laporta mere, herunder altså Nagelsmann.”

LÆS OGSÅ: Avis: Arsenal-spiller er en billig mulighed for FC Barcelona

Julian Nagelsmann har tidligere afvist at blive cheftræner i Real Madrid, og han bliver ligeså anset som en kandidat til af blive Mourinhos afløser i Tottenham.

author avatar
Mathias Busekist