FC Barcelona er blevet kædet sammen med et stort antal spillere forud for denne sommers transfervindue. En af de spillere, de er blevet kædet sammen med, er tyrkiske Caglar Soyuncu, som siges at være et prioriteret transfermål for den catalanske klub.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente tidligere La Masia-spiller som afløser for Firpo
Tyrkiet blev peget på som et potentielt undervurderet hold af mange forud for EM. Efter turneringens start har de dog haft svært ved at leve op til forventningerne, hvorfor de ikke har kunne retfærdiggøre disse postulater.
De tabte 3-0 til Italien i turneringens første kamp, hvorefter de led nederlag til Wales på 2-0. Samlet set har de derfor en negativ målscore på fem mål efter de første to kampe, hvilket ikke just taler for, at de skulle have en god defensiv.
Alligevel skriver AS, at tyrkiske Caglar Soyuncu er et ‘reelt mål’ for Barcelona. Leicester City-spilleren siges at minde om Barca-legenden Carles Puyol i sin spillestil, skriver SportWitness.
Ifølge AS er spillerens agent ikke bleg for at indrømme, at der er en oprigtig interesse fra Barcelona. Desuden insisterer han også på, at der er en reel mulighed for, at Barcelona kan nå til enighed med både Soyuncu og Leicester.
Hvad der dog kan vise sig at blive problematisk er, at Leicester sandsynligvis kræver en stor sum penge for en tyrkiske forsvarer. Dette er noget, som Barcelona vil have svært ved at tilbyde den engelske klub, da deres finanser ikke rækker til det.
LÆS OGSÅ: Braithwaite indrømmer: Større at spille for Danmark end Barcelona
Ifølge Transfermarkt har Caglar Soyuncu en markedsværdi på cirka 45 millioner euro.