Robert Lewandowski kan inden længe koste FC Barcelona en sum, der svarer til 9 millioner kroner.
Det er svært at benægte, at Robert Lewandowski har været en vigtig spiller for FC Barcelona i denne sæson – og det kan faktisk snart koste dem 9 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Avis: United vil hente Real Madrid-stjerne til sommer
Den 34-årige polak har scoret 14 mål i 16 kampe i La Liga, ligesom han har bidraget med fem mål i Champions League samt to mål i både Copa del Rey og den spansk Super Cup.
I alt har han sendt bolden i nettet 23 gange i 25 kampe på tværs af alle turneringer, hvilket bl.a. har haft stor betydning for, at Barcelona ligger nummer 1 i La Liga.
Men det er ikke helt gratis for Barcelona at have så effektiv en angriber, for ifølge Mundo Deportivo skal klubben betale 1,25 mio. euro (ca. 9 mio. kr.) til Bayern München, når han har scoret 25 mål i denne sæson.
I den aftale, der blev indgået, da den spanske klub købte polakken, var der indskrevet 5 mio. euro i variabler, der ifølge Mundo Deportivo fordeles på hver af de fire sæsoner, han har kontrakt med Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Pavard: Nu har Bayern prissat ham
Med andre ord, så skal Barcelona altså diske op med 1,25 mio. euro til Bayern München i hver af de sæsoner, hvor Lewandowski scorer mere end 25 mål.