I et interview med den 100. udgave af La Garganta Poderosa, der er et argentisk magasin, talte Lionel Messi om både fodbold og samfund.

Han har været UNICEF-ambassadør i mere end 10 år, hvorfor han også fra tid til anden har fordybet sig i sociale spørgsmål. Det er især, når det kommer til spørgsmål, der har med børn at gøre.

Også i forbindelse med dette interview, var det et emne, der kom på tale, hvor han blandt andet snakke om uddannelse, og sagde at “uddannelse var grundlaget for alt.”

Messi har også fra tid til anden doneret penge til organisationer, der hjælper folk, der er udsatte som følge af coronavirus. I dette interview fastholdt han, at “det er vigtigt, at man bevarer alle de grundlæggende ting i situationer som denne pandemi, for dem, der har mest brug for det; vand, elektrikcitet og endda mad.”

Roser de frivillige

Af denne grund har den argentinske stjerne også rost de frivillige, der sørgede for, at folk i dres kvarterer ikke har måtte overleve uden mad.

“Det giver mig en enorm stolthed at se, hvordan de bliver involeret, selv i tider så komplicerede som dem, vi lever i lige nu. De trofæer, der hæves i år, bør være dedikeret til alle de involverede mennesker, der har hjulpet på denne måde.”

Han fortsætter med at sige: “Ulighed er et af ed store problemer i vores samfund, og vi skal kæmpe for at rette op på det så hurtigt som muligt.”

Der blev også snakket ldit om fodbold. I den forbindelse snakkede han om, at han i disse dage er “mindre besat af mål”, og at han i stedet har fokus på, hvordan kan hjælpe holdet med at klare sig bedre som helhed.

Dette ændrer dog ikke på, at der fortsat bliver scoret mål af Messi, selvom det indtil videre kun er blevet til et enkelt mål for Barcelona i denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist