Lionel Messi har åbnet op om sit syn på, at FC Barcelona har udnævnt Xavi som afløser for Ronald Koeman.
I et nyligt interview med Cadena SER’s podcast ‘El Larguero’ fortæller Lionel Messi, at han ønsker at vende tilbage til Barcelona på et tidspunkt. Det skriver Mundo Deportivo.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente Pogba-afløser i Barcelona
Den argentinske stjerne forlod den catalanske klub i sommer, hvor hans kontrakt udløb.
I lang tid så det ud til, at han ville skrive under på en forlængelse med Barcelona, men i sidste ende satte de økonomiske problemer på Camp Nou en stopper for dette.
Efterfølgende skrev han under på en kontrakt med franske PSG, som han har bundet sig til i de kommende to år. I hans kontrakt er der dog indskrevet en option på yderligere et år.
Men uanset om det bliver som spiller eller noget andet, har Messi gentaget sit ønske om at vende tilbage til Barcelona på et tidspunkt i fremtiden.
“Jeg har altid sagt, at jeg ville vende tilbage til Barcelona på et tidspunkt, fordi det var mit hjem, og jeg boede der,” sagde han til El Larguero ifølge Mundo Deportivo.
“Jeg vil altid gerne hjælpe klubben på enhver måde, jeg kan, og selvfølgelig, hvis jeg kan bidrage og hjælpe klubben, ville jeg elske at vende tilbage.”
Lionel Messi udtalte sig også om Barcelonas valg af Xavi som ny cheftræner. Ham har argentineren et godt kendskab til, da de har været holdkammerater i flere år.
I interviewet gav han udtryk for, at han støtter op omkring sin tidligere holdkammerat, da han mener, at han kan give Barcelona, hvad de har brug for efter en dårlig periode – på og udenfor banen.
LÆS OGSÅ: Nicolai Poulsen langer ud efter Jonas Wind
“Med Xavi vil Barcelona vokse. Han er en træner, der ved meget, og som kender hjemmet til perfektion,” sagde den argentinske stjerne.