Manchester United ønsker angiveligt at erstatte norske Ole Gunnar Solskjær med den nuværende Paris Saint-Germain-træner Mauricio Pochettino.

Flere medier rapporterer, at Mauricio Pochettino er det klare førstevalg som afløser for Ole Gunnar Solskjær på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi afslører sin mening om valg af Xavi som Barcelona-træner

Han står dog ikke uden kontrakt, da han i øjeblikket er træner i PSG. Det betyder ikke, at det er en umulighed at bringe ham tilbage til Premier League, men det bliver ikke gratis.

Faktisk er der forlydender om, at De Røde Djævle skal være villige til at betale en større kompensation til den franske hovedstadsklub, hvis de vil bringe Pochettino til England.

Ifølge det britiske medie kræver Paris Saint-Germain en kompensation, der lyder på omtrent 10 millioner pund. Det er svarende til 88 millioner danske kroner.

Beslutter de sig for at vente med at hente ham til sommer, kan de dog nøjes med det halve. På dette tidspunkt vil han nemlig kun have et år tilbage sin kontrakt i PSG.

Der er endnu ikke noget, der er blevet bekræftet af Manchester United, men mediet Daily Record skriver, at The Red Devils har intensiveret jagten på den argentinske træner.

Ydermere melder mediet også, at der faktisk allerede er blevet indledt en dialog mellem Manchester United og Pochettinos repræsentanter, eftersom han skulle være klar til at forlade PSG.

Forhandlingerne om at løsrive ham fra sin nuværende kontrakt i det franske er derfor i gang, men Old Trafford-klubben undgår ikke at punge ud.

Den spanske avis Marca skriver derudover, at der er begyndt at brede sig en følelse i omklædningsrummet hos PSG af, at den argentinske træner er på vej væk.

Hvis det skulle vise sig, at Manchester United får succes med at bringe Pochettino tilbage til Premier League, vil det naturligvis også medføre, at PGS skal på jagt efter en ny træner.

LÆS OGSÅ: Nicolai Poulsen langer ud efter Jonas Wind

Dette kan meget vel ende med at blive franske Zinedine Zidane, der angiveligt har takket nej til en midlertidig rolle i Manchester United.